"Minnas mareridt" af Åsa Anderberg Strollo.

Forsiden er en katastrofe, den signalerer ung pige med muligvis lidt kærestesorg, og det er vist også sommer. Det handler bogen bare overhovedet ikke om. Det er en hamrende barsk social-realistisk bog for unge, som også alle der arbejder i socialforvaltninger burde tvinges til at læse. Minna bor i Stockholm hos en psykisk syg mor og den sommer, da  Minna skal til at begynde i gymnasiet, ryger moren på den lukkede, og Minna er overladt til sig selv i deres lejlighed uden penge eller omsorg fra nogen. Faren har en ny familie og gider ikke den besværlige teenager fra et forlist forhold, skolen ser kun en storpjækkende hystade, og den eneste ven  Minna har har så travlt med at ryge hash, at han ikke kan magte andet end sig selv. Minna hutler sig igennem ved butikstyverier og almindeligt plat, mens hun desperat forsøger at hænge i med skolen. Det er bare svært, når man konstant er sulten, ikke har til bussen og bliver uvenner med klassens førerhund.
Flashbacks til Minnas barndom er hjerteskærende læsning, og du føler hendes afmagt, når morens anfald forhindrer hende i at gå til eksamen og hendes skuffelse, når faren endnu engang har for travlt. Det var en bog, som jeg læste på en eftermiddag, for den er skrevet med sikker hånd af en uddannet dramaturg, der har tæft for skrue scenerne sammen og skabe en troværdig figur. Det er en bog, som kan læses af de piger, som kan lide realistiske bøger, og jeg vil sige, de skal være 13-14 år. Men forsiden....altså! En flot fotoforside havde solgt den meget bedre.